Det er detaljerne, der gør det. Sådan siger man tit, og dette gælder i den grad også, når vi snakker om smykker, om det er armbånd, halskæder, ankelkæder eller ringe. Smykker er det, der lige kan sætte prikken over i´et på et festligt outfit, eller som giver den sidste lille detalje til hverdagsoutfittet. Nogle har et smykke eller to som de går med hver eneste dag, og som de føler sig helt nøgne uden, og så har de en række andre smykker, som de tager på til festlige lejligheder og begivenheder, dette er ofte smykker der springer lidt mere i øjnene.
Danske smykkedesignere
Der findes rigtig mange dygtige danske smykkedesignere, som laver festlige, elegante og smukke smykker. Herunder følger en lille guide til nogle danske smykkedesignere, du bør kende til (du kan også se her):
Orit Elhanti
En kvinde på 42 år med en dansk mor og en israelsk far, vokset op i Danmark, men på ferie i Tel Aviv hver sommer. Orit er uddannet guldsmed, og hendes smykker bærer tydeligt præg af hendes israelske gener. Smykkerne har et godt mix af danske rene linjer og Mellemøstens varme farver og flotte sten. Orits signatur er en helt speciel guldoverflade, der er på mange af hendes smykker, og som giver smykkerne en næsten levende overflade, der konstant er i bevægelse.
Georg Jensen
Navnet Georg Jensen kan mange danskere med stor sandsynlighed nikke genkendende til. En af de mest ikoniske smykker kollektioner fra Georg Jensen er den lille marguerit, som mange har haft hængende omkring halsen eller i ørerne. Georg Jensens smykkehistorie går mere end 100 år tilbage og er stadig topsælgende her i Danmark med deres klassiske, tidsløse designs og fine detaljer.
Maria Black
Maria er virkelig kommet på banen som dansk smykkedesigner og har fans såsom Helena Christensen og selveste Rihanna. Maria Blacks smykker er meget enkle, geometriske og super elegante. De tager ikke fokus fra noget, men bidrager til gengæld med meget smukke detaljer.
De fleste af Marias smykker er belagt med enten sølv eller guld og er kendetegnede ved fine, tynde linjer og underspillede detaljer.
Mange valgmuligheder
Det er næsten umuligt at guide frem til, hvilket smykke du skal vælge, fordi det kommer så meget an på personlig stil. Smykker er også en yderst populær som gave fra manden til kvinden, og et gavesmykke betyder uvurderligt meget for den person, der får det. Nogle er til store prangende smykker, mens andre er til mindre smykker der ikke tager alt for meget fokus.
Nogle elsker guld, andre elsker sølv. Nogle elsker skinnede sten eller diamanter, mens andre igen foretrækker smykker der ikke skinner så meget. Hvis du skal give et smykke i gave kan det være en god ide og se lidt på, hvilken stil af smykker modtageren har i forvejen. Dette kan guide dig lidt ind på, hvilken type smykke du skal se efter. Tjek for eksempel Smykkekædens website for gode ideer til smykkegaver.
Anderledes smykker
Nogle danske designere har også kastet sig ud i de såkaldte natursmykker. Dette er smykker der er lavet af naturlige produkter, tænkt ind på en kreativ måde. Dette kan være smykker flettet af hestehår, smykker af træ, pileflet og meget andet. Flere og flere kan godt lide at bære smykker der er lidt anderledes og i et anderledes materiale end det man typisk ser.