Kontakt@Naturligeprodukter.dk

En verden af naturligt, smukt lingeri

Naturligt lingeri

Undertøj, eller lingeri som det så fint hedder på fransk, er selvsagt en fast del af enhver kvindes garderobe. Men vidste du, at der faktisk findes masser af lækkert økologisk undertøj? Som er både pænt og velsiddende nøjagtig som det mere gængse blondeundertøj. Læs meget mere om det i de næste afsnit.

Undertøj for enhver smag

Nøjagtig som vores tøj, sko og møbler, så har vi også alle vores unikke og helt personlige smag, når det kommer til valg af undertøj. En smag der ofte defineres ud fra faktorer som kropstype, pris og materiale.  Hører man eksempelvis til i den storbarmede gruppe, så er det måske kun en vis type bh’er der giver den rette støtte. Og er man oppe i en meget stor størrelse, vil det typisk også kun være få forhandlere, der har størrelsen i sortiment.

Desuden foretrækker nogle neutrale farver som hvid eller sort, mens andre elsker at have lidt farvespil på deres lingeri og undertøj.

Mens man grundlæggende ofte forbinder silke eller blonde lingeri som det eneste der er sexet, flot og elegant, så er det værd at huske på, at der også findes et stort udvalg af flot undertøj i naturlige produkter. Produkter der typisk er bedre både for miljøet og for dig.

Bomuld og bambus

I kategorien naturlige produkter hører blandt andet bomuld, og gerne den økologiske udgave af slagsen. Fordelen ved bomuld er, at det er udvundet af naturlige planter og på den måde belaster det ikke vores miljø på samme måde som kunstmaterialer gør. Desuden er bomuld at foretrække, hvis man døjer med gener i underlivet. Et andet materiale der i høj grad vinder frem indenfor både undertøj, strømper, T-shirts og håndklæder, er bambus. Materialet bliver udvundet fra store bambus planter og er især kendt for at være ekstremt åndbart og skånsomt for huden.  Man kan med andre ord sagtens finde pænt og velsiddende lingeri i økologiske og naturlige udgaver.

Sådan finder du den rette størrelse undertøj

Vidste du godt at tæt på 75% af alle danske kvinder bruger den forkerte bh størrelse? Netop derfor er det en god idé at blive målt op af fagkyndigt personale i en decideret undertøjsbutik. Hvis man bruger en for stor størrelse, kan du risikere at dine bryster ikke få nok støtte og hold. Er din bh omvendt for lille, kan du risikere strammemærker og uhensigtsmæssige deller, der kan ses gennem blusen. Lidt det samme er tilfældet med trusser, et par for små trusser giver os unødvendige streger og deller, som sjældent ser ret klædeligt ud i et par stramme bukser. For helt et undgå synlige kanter, kan man købe såkaldt seamless undertøj helt uden synlige kanter og syninger.

Husk også at størrelser i undertøj, nøjagtig som med sko og tøj, varierer ret meget fra brand til brand. Derfor er det altid bedst at prøve undertøjet på, inden man køber det. Vælg desuden med fordel undertøj der tåler vask ved 60 grader, så alle bakterier udryddes.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *