Kontakt@Naturligeprodukter.dk

Er der jomfruer i spansk olivenolie?

Det har et noget eksotisk præg over sig, navnet på de spanske olivenolier. Jomfru mig her og ‘virgen’ mig her. Og så dét der med ‘ekstra-jomfru’ – det ka’ man da ikke, kan man?

 

Nej, olivenolien har intet med unge, jomfruelige kvinder at gøre. Ordet ‘jomfru’ har jo fra gamle dage, betydning af noget der er ‘rent’, ‘ubesmittet’ og ‘purt’. Og når man på de spanske olivenolieflasker ønsker at betegne olivenolien som noget der besidder uskyld og renhed – ja, så er det kvaliteten af olivenfrugterne man ønsker at beskrive.

Der findes ikke mindre end 262 forskellige varianter af olivenolie i Spanien. Alle olier er i grunden en saft, som er presset af olivenfrugten – og som har været igennem en dekantering og centrifugering, for at adskille vandet fra olien. Den rene olie klassificeres så efter bestemte karakteristika og inddeles i forskellige typer – og det er her forskellen ligger.

‘Virgen extra’: Ekstra jomfru olivenolie er en olie der skal afspejle smag og aroma af et udvalg af forskellige oliven, der alle skal stamme fra det samme område som olien produceres i. Producenten kan altså ikke købe olivenfrugter udefra og så lave en ‘ekstra jomfru olie’ et andet sted. Olien skal produceres der hvor olivenfrugten dyrkes. Desuden må frugterne ikke have nogen former for defekter – og så en sidste vigtig detalje: syreindholdet bør ikke overstige 0,8 °. Dette er den fineste olie.

‘Virgen’: Jomfru olivenolie må have et syreindhold på højst 2º. Olivenfrugten skal være af god kvalitet, men det accepteres dog at frugten kan have mindre skønhedsmæssige fejl. Olien kan presses fra oliven af samme sort, eller det kan være blandede sorter.

 

 

Forlang det bedste af din restaurant og dit cateringfirma

Derefter findes der en række olier, der er blandingsolier. Det er olier der er baseret på en raffineret olie der er helt neutral og uden smag eller duft. Den neutrale olie tilsættes så jomfruolie, for at give karakter, smag og duft. Denne olie betegnes blot som ‘olivenolie’ og er den olie der sælges mest af på markedet.

En god olivenolie er ikke bare velsmagende, den er også sund. Så husk altid at bede om husets bedste olivenolie når du er på restaurant, eller måske har bestilt mad ud af huset, hos et cateringfirma. Mange steder vil de elske at vise dig deres gode olier – som fx www.kragerupogko.dk – og der er intet galt i at bede om god kvalitet, man skal bare huske at spørge.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *